De bedste hilsner fra
Dorthe
søndag den 11. november 2007
Sidste weekend i Auckland
lørdag den 3. november 2007
Musical, brevstemme, Goat Island og havnerundfart
Ellers kørte vi op til Goat Island fredag, der er en lille ø nord for Auckland. Vejret var ikke specielt godt, så vi bestemte os for at køre tilbage til Auckland sidst på eftermiddagen (det første billede er af Gost Island).
Vejrudsigten for lørdag var heller ikke speciel god, så jeg bestemte mig for at arbejde lidt på min rapport for Manukau City Council. Vejret viste sig dog at blive rigtig godt, så jeg endte nede i parken – 5 minutter fra hvor vi bor. I dag (søndag) har jeg været på havnerundfart med Lene Henriksen fra Brande, hvilket har været rigtig godt selvom det var lidt overskyet. Det er lidt sjovt, at man kan rejse om på den anden side af jorden og så møde folk man har gået i folkeskolen med. Hun er også i praktik hernede, så vi fik bl.a. udvekslet praktikerfaringer.

Derudover er der kun 2 uger til, at vi stopper hos Manukau City Council. På den ene side er det lidt trist, da jeg omsider føler, at jeg er kommet ind i deres rutiner. På den anden side så ser jeg også frem til at holde fri – især da Marie og Anja kommer herned :-)Dorthe
søndag den 28. oktober 2007
Tongariro Crossing :-)

Tongariro Crosssing er en 18.5 km lang gåtur på vulkanen Tongariro, der ofte beskrives som en af de bedste endagsture på New Zealand. Det var også en rigtig flot tur, hvor vi bl.a. gik gennem månelignede landskaber, grønne områder, regnskov og sne. Vi så således vulkankrater, søer, Mount Doom (fra Ringenes Herre) og meget mere. Vejret var ikke det bedst, bl.a. sneede og blæste det pænt meget hver gang vi skulle gå op ad – vi nåede op i 1886 meters højde. Der var også tidspunkter, hvor det lugtede værre af rådne æg end i Rotorua. Det var dog ikke nok til at tage humøret fra os. Jeg har sagt nogle billeder ind, så I selv kan danne jer et indtryk af turen.
Billedet foroven er fra begyndelsen af turen, mens de næste mange er af de forskellige typer af landskaber vi kom forbi.




Mig lidt over halvejs på turen. Alt i alt var Tongeriro Crossing en super fantastisk tur :-) Derudover er der nu 12 timers forskel mellem New Zealand og Danmark.
De bedste hilsner fra
Dorthe
søndag den 21. oktober 2007
Bay of Islands, delfiner & kajak
Det første billede er af vandfaldet i Whangarei, der er 25 meter højt og som vi så på vejen op til Paihia, hvor vi boede i weekenden.
Det næste billede er taget fra altanen, hvor vi boede i Paihia. Vi boede på et bed and breakfast, der lå lige ned vandet, så det kunne næsten ikke have været bedre.
Delfinerne kom utrolig tæt på båden, selvom de havde en lille unge med. Det var meningen, at vi skulle ud at svømme med dem, men det var desværre ikke muligt pga. ungen. I stedet kunne vi stå og kigge på dem, mens de hoppede og svømmede til den store guldmedalje. Ellers er det i dag (mandag), at Anne Maries forældre og bror rejser tilbage til Danmark. Det har været hyggeligt med et besøg fra Danmark, så det bliver lidt mærkeligt, at vi kun er fire igen.
Jeg håber, at I alle har det godt
De bedste hilsner fra
Dorthe
søndag den 14. oktober 2007
En stille og rolig weekend med besøg fra Danmark
Ellers har vi kun 5 uger tilbage af vores praktikperiode, hvorefter vi tager et par uger til Sydøen, inden vi kommer tilbage til Danmark :-)
De bedste hilsner fra New Zealand,
Dorthe
søndag den 7. oktober 2007
Waitomo Caves
I dag (søndag) skulle vi så ud at black water rafte i en af de andre grotter i området. Det var også en rigtig god tur, men langt fra ligeså udfordrende og krævende som om lørdagen. Det var nok også meget godt, da specielt mine finger ikke har det så godt efter alt den klatrende og rappelling :-) Det bedste ved black water rafting var helt bestemt, at vi kom forbi et område fyldt med glowworms, hvilket mindede meget om en flot stjerneklar himmel.
De bedste hilsner fra
Dorthe
søndag den 30. september 2007
På tur til Nordland med kæmpe træer og is
Kauritræerne er fredet i New Zealand, da der ikke er så mange tilbage. De, er der tilbage, er til gengæld kæmpe store, som i kan se på det første billede. Træet på billedet (skovens konge) er mere end 1.200 år gammel, 52 m højt og 13 m i omkreds, så det var ikke til at overse, selvom der var 18 km skov.

Ellers var vi også fordi en iskiosk, der sælger de største is på New Zealand. Vi havde først bestemt os for, at vi ikke skulle have en is, da det var midt på formiddagen og det regnede. Men da vi så alle japanerne, som vi fulgtes med i bussen, spise is, ombestemte vi os. Isen kostede hvad der svare til 8 danske kroner og var kæmpe, som I kan se på det tredje billede. Den lagde også en god stabil bund, der betød, at jeg ikke var sulten resten af dagen.
Som nævnt har vi også kælket på sandklitter i weekenden. Vi har nemlig også været forbi Ninety Mile Beach, hvor det er populært at kælke ned af sandklitterne. Det var også sjovt, selvom man har sand overalt efterfølgende :-) Ninety Mile Beach er en ca. 90 km lang sand strand, der er blevet udnævnt til state highway. Det vil sige, at der må køres op til 100 km i timen på stranden, hvilket sikkert forklare, hvorfor der næsten ingen mennesker var ud over turistbusserne.Det går fint med mit arbejde hos Manukau City Council. Jeg er ved at være færdig med første del af rapporten, som jeg skal udarbejde for dem :-) Jeg ved dog ikke endnu, hvad de synes om mit arbejde, men jeg håber, at de har tid til at snakke med mig i løbet af ugen. Ellers er planen, at jeg skal til at skrive om deres design af større veje og komme med forslag til forbedringer. Det vil sige, at jeg skal ud at køre nogle turer for at se på vejene de næste par uger, så jeg krydser finder for, at vejret bliver godt :-)
Derudover har vi skulle stille uret en time frem i denne weekend, så nu er der 11 timers forskel mellem Danmark og New Zealand.
De bedste hilsner fra
Dorthe





